Spring navigation over

Landsbyudvalget anbefalede tilskud for i alt 514.466 kr. på det andet møde i 2019

04-06-2019

Medlemmerne i Skive Kommunes Landsbyudvalg anbefalede at støtte 6 forskellige projekter rundt i kommunen

Landsbyudvalget holdte møde mandag den 3. juni hos Sundsøre Lystbådehavn.

På dette møde startede Landsbyudvalget med en orientering fra Foreningen LAG Skive-Viborg vedrørende foreningens arbejde. Foreningen har specielt stort fokus på Skive-området, og derfor prioriteres 2/3 af LAG-midlerne til projekter i Skive Kommune.

Herefter fik Landsbyudvalget en kort rundvisning og oplæg fra Sundsøre Lystbådehavns formand og kasserer om visionen og helhedsplanen for Sundsøre-området.

Der var ansøgt for 534.556 kr., fordelt på 6 ansøgninger. Blandt de mange gode projekter, bør to fremhæves som gode eksempler, der tydeligt understøtter Landdistriktspolitikkens indsatsområder: 1. understøttelse af det lokale udviklingsarbejde, 2. bosætning og markedsføring, 3. erhverv og lokale arbejdspladser og 4. offentlig service og infrastruktur.

”Sommer Fælled Lundø – Æblehaven” ved Lundø Forsamlingshus og Ø-rådet, fordi de vil skabe et nyt udendørs mødested i byen, men modsat lignende projekter andre steder, kan fælleden på Lundø flyttes. Umiddelbart placeres det i Æblehaven ved indkørslen til Lundø by, men hele arrangementet med terrasse, bord-/bænkesæt, plantekasser og voliere, kan pakkes sammen og placeres andre steder.

Fleksibiliteten giver merværdi og mulighed for også at lave arrangementer på sportspladsen eller nærmere sommerhusområdet.

”Breum Aktivitetssti” ved Breum 2020, da etableringen af aktivitetsstien markerer afslutningen på områdefornyelsen i Breum. Med området søger borgerne at fremme og udnytte synergien mellem Breum Skole, Sundsørehallen, Kulturcenter Østsalling og Breumgaard Plejecenter, og skabe et byrum der kan benyttes af mange bruger- og aldersgrupper.

Der blev anbefalede midler fra Landsbypuljen til følgende projekter: 

  • Etablering af Lem Ridecenter – Lem Rideklub – 250.000 kr.

  • Grønne oplevelser i naturen – Hald Borgerforening – 125.000 kr.

  • Breum Aktivitetssti – Breum 2020 – 75.000 kr.

  • Etablering af Fælleden Æblehaven – Lundø Forsamlingshus og Ø-rådet – 26.500 kr.

  • Udgivelse af lokalhistorisk bog – Ny Spøttrup – 15.000 kr.

  • Midler til valområderens aktivitet og mødeudgifter – 22.966 kr.

Du kan læse mere om alle ansøgningerne fra mødet 3/6 på Skive Kommunes Politiker Web. 

Næste ansøgningsfrist til puljerne er mandag den 12. august 2019. Datoerne findes også på kommunes hjemmeside www.skive.dk/landsbyudvalget.

For yderligere kommentarer eller oplysninger se www.skive.dk/landsbyudvalget eller kontakt formand, Arne Bisgaard (tlf. 21 24 66 48) eller sekretariatet for Landsbyudvalget Peter E. Steens (tlf. 99 15 55 13)