Spring navigation over

Stor interesse for konference om bofællesskaber på landet

31-01-2020

Hvordan ser fremtidens boliger ud på landet? Det var det store, overordnede fokus for konferencen ”De nye hjem på landet” – bofællesskaber og livsformer. Den blev holdt i Glyngøre den 23. januar 2020 og var arrangeret af Skive Kommune og Region Midt i fællesskab.

Programmet var tætpakket med inspirerende oplæg og små interview. Og at emnet var relevant og i tråd med tidsånden, var der ingen tvivl om. Kassehuset var fyldt med borgere, eksperter, kommunale og regionale medarbejdere, arkitekter, investorer, politikere mv., der alle var kommet for at blive klogere på de mulige alternativer til de traditionelle enkeltfamilieboliger.

Fællesskabet er det bærende

Efter velkomst fra politikere fra hhv. Skive Kommune og Region Midtjylland, var det tid til dagens første oplæg ved Margrete Bak fra konsulentvirksomheden Karlbak. Hun fortalte, at konferencen tager sit afsæt i de mange helt konkrete tilfælde, hvor folk vil flytte på landet og i bofællesskab. Tanken om at oprette et bofællesskab kan også komme fra landsbyerne selv ud fra et ønske om at bevare og styrke lokale institutioner, indkøbsmuligheder osv. Hendes budskab var, at der hverken er tid eller råd til fordomme om hinanden. Vi skal møde hinanden med nysgerrighed og velvillighed og sammen få det til at ske, for alle synes egentlig, at det med bofællesskaber er en god idé.

Dernæst fortalte Anna Falkenstjerne Bach fra Kuben Management om hendes erhvervs-ph.d., hvor hun undersøgte motivationer for at skabe og organisere bofællesskab samt at flytte i bofællesskab på landet. Der findes grundlæggende tre forskellige typer bofællesskaber på landet: arkitekttegnede bofællesskaber, omdannelse af eksisterende bygninger til bofællesskaber og selvbyggede økosamfund. Fælles for alle er, at det er fællesskabet, der er eller skal være det bærende, hvad enten man søger at blive del af et eksisterende fællesskab eller starter med bygningsmassen.

Åbenhed og målgrupper

Efter pausen blev projektet Nyboskab i Syddjurs Kommune præsenteret gennem samtaler og oplæg fra Alette Lena Skov-Hansen, udviklingskonsulent i Syddjurs Kommune og Frederik Svinth, beboer i Nyboskab. I Syddjurs har de i flere år understøttet oprettelsen af bofællesskaber, startende med kollektivet land.skab, og fundet, at bofællesskaber bl.a. kan være en rimelig garant mod ensomhed. Men der kan være langt fra den første henvendelse til realiseringen. Hvis der tænkes der for kortsigtet og økonomisk, kan det spænde ben. For hvad er egentlig mest gavnligt for et lokalområde og en kommune? At splitte en stor grund i 10 enkelte parceller eller satse på et bofællesskab? Og kunne kommunen arbejde sammen med landsbyerne for at spotte de gode steder, før de evt. bliver opkøbt og jorden solgt fra? Og endelig kan der være en bekymring fra kommunens side for, at et nyt bofællesskab lukker sig om sig selv, og bliver en by i byen. Men at der blev stillet krav til bofællesskabets inklusivetit har, forklarede Frederik Svinth, været måske den største gave fra Syddjurs Kommune.

Hvordan gør man så et lokalområde tillokkende? Man kan og bør, fortalte Anja Bech-Knudsen, bosætningskonsulent i Sammenslutningen af Danske Småøer/LAG Småøerne, starte med at kigge på, hvorfor man har et attraktivt område, og for hvem det er attraktivt. Hvis der f.eks. er langt til daginstitutioner og skole, er det nok ikke tiltrækkende på børnefamilier, men kan være et glimrende sted for f.eks. singler, ældre eller handicappede. Hvordan et sted opfattes af beboere og potentielle tilflyttere, har også stor betydning. Oplevelsen af landsbyen formes i et krydsfelt mellem image (andres opfattelse), profil (selvfremstilling) og identitet (selvopfattelse).

Og at landdistrikternes image i medierne længe har været negativt, men at det dog er begyndt at vende, var lidt af det Helle Dalsgaard Pedersen, bosætningskonsulent i Skive Kommune, kunne fortælle. Men at flytte tilbage til hjemstavnen, f.eks. efter endt uddannelse, kan stadig være forbundet med skam og lavere social status. Dog er der store forskelle, alt efter hvor i livet folk er. For hjemstavnen kan også være forbundet med tryghed, nærvær og fællesskab på tværs af generationer.

Bofællesskaber kan være bæredygtige

Efter en tiltrængt frokost, hvor den tidligere Michelin-kok fra Limfjordens Hus, Rasmus Overgaard Kardyb, havde kreeret lækkerier, fortalte arkitekten Esben Frost om omdannelsen af funktionstømte bygninger til andre formål. Hans budskab var, at de tomme bygninger er en bæredygtig ressource, både klima- og miljømæssigt, økonomisk og socialt. Der er nogle benspænd, men lempelser i planloven gør det nemmere end nogensinde.

De mange indtryk fra dagen og de tanker det havde givet anledning til, kunne nu vendes med andre fremmødte i en fælles dialog. Hvordan kunne de fremmødte selv bidrage til at fremme bofællesskaber på landet? Flere af de fremmødte borgere ville mødes i grupper, der bl.a. vil arbejde med oldekoller, tiny houses og genbrug af et gammelt rådhus. Borgerne efterspurgte dog også bedre kommunal facilitering. For det er bl.a. det, kommunerne kan; facilitere, sætte de rigtige sammen og frem for at vente på et stort politisk ”go”, kan medarbejderne simpelthen agere og skubbe på udviklingen. Men det blev også efterspurgt, at de kommunale medarbejdere var bedre klædt på til at imødekomme henvendelser om bofællesskaber – især i opstarten.

Dagens næstsidste indlæg handlede om økonomisk bæredygtighed ved advokat Line Barfod fra advokatvirksomheden Foldschack, Forchhammer, Dahlager og Barfod, der bl.a. specialiserer sig i at finde de rette konstruktioner for bofællesskaber i opstarten – vedtægter, skatteforhold, finansiering osv. Hun fortalte, at bofællesskaber også kan være økonomisk bæredygtige ved at være arbejdspladsgenererende, hvilket man især ser i de større bofællesskaber som Svanholm, Karise Permatopia og lignende. Det kunne kommunerne vælge at understøtte i deres indkøbspolitik. Bofællesskaber udmærker sig også ved lange ventelister, ingen tomgang og ingen tvangsauktioner. Derfor er der en meget lille risiko ved at udlåne til sådanne projekter. Det aktive og tilvalgte fællesskab er attraktivt, afspejler sig også i boligpriserne.

Tidligere på dagen var det blevet diskuteret, om fællesskabet og værdigrundlaget skal være grundstenen i et bofællesskab, eller om det er nok at have nogle tomme kvadratmeter, lade folk flytte ind og så blive enige om det andet senere. Line Barfod var ikke i tvivl; det er altafgørende, at der skabes et bæredygtigt socialt fællesskab fra starten, og at der er taget stilling til de mange juridiske detaljer, der kan virke mindre vigtige. Det kan tage tid, nogle gange også for lang tid, men det er næsten altid investeringen værd.

Bo godt i skoven

Kan man bo i skovens dybe, stille ro, men samtidigt tæt på skole, daginstitution, indkøb og strand? Ja, hvis det står til designer Søren Vester, der præsenterede sin idé om skovparceller i Thise. Men at rejse skov og lave boliger i dem, har vist sig meget svært. Projektet falder mellem to stole, for er det skovdrifts- eller et byggeprojekt? Og kan investorer og entreprenører holde sig fra at udlægge ”koteletgrunde”, hvilket umiddelbart koster på indtjeningen, men højner kvaliteten? Søren Vester efterspørger som andre også et kommunalt ”swat team i muligheder”, der kan bane vejen for de kreative idéer.

Der blev rundet af ved Anders Rask, afdelingschef for Kommunikation, Udvikling & Erhverv og Lars Haahr Jensen fra Region Midtjylland.

Selvom det udenfor havde været en lidt grå dag, er der ingen tvivl om, at deltagerne gik derfra med inspiration og virkelyst. Interessen for bofællesskaberne er her, og den skal vi gribe.